Vælgererklæring

Alle danske statsborgere over 18 år kan give en vælgererklæring til et nyt dansk parti. Det betyder ikke, at man er forpligtet til at stemme på partiet, men at man mener, at partiet bør have ret til at opstille ved næste folketingsvalg.

Når en vælger ønsker at give et parti sin vælgererklæring, giver vælgeren sin email-adresse til partiet, som indtaster e-mailadressen i vælgererklæring.dk.

Efter ca. en uge får vælgeren en mail fra noreply@vælgererklæring.dk.

I den mail er et link, som vælgeren klikker på.

Derefter logger vælgeren ind med NemID og bekræfter sin vælgererklæring.

Til sidst sendes en kvittering til vælgerens Digitale Postkasse (eBoks).

Partiet modtager ingen personlige oplysninger og vi opbevarer ingen data om vælgeren.

En vælgererklæring er gyldig i 18 måneder.

Send en tom e-mail til : ve@modvp.dk

Der behøver ikke at stå noget i selve e-mailen. Heller ikke i emnefeltet.
Når du modtager et autosvar fra partiet, har vi modtaget dit tilsagn om en vælgererklæring.

Alle andre henvendelser via e-mail email@modvp.dk